Politik for brug af data
Dato for seneste revidering: 8. juni 2012
Oplysninger, vi modtager, og hvordan vi bruger dem
Deling og søgning efter dig på Facebook
Andre websites og applikationer
Sådan fungerer annoncering og sponsorerede historier
Cookies, pixel og andre lignende teknologier
Andet, du bør vide
I. Oplysninger, vi modtager, og måden, hvorpå vi bruger dem
Oplysninger, vi modtager om dig
Vi modtager forskellige typer oplysninger om dig, herunder:
Dine oplysninger
Dine oplysninger er de oplysninger, som du angiver, når du opretter en profil på sitet, samt de oplysninger, du vælger at dele.
  • Registreringsoplysninger: Når du opretter en profil på Facebook, bliver du bedt om at oplyse dit navn, din e-mailadresse, din fødselsdag og dit køn.
  • Oplysninger, du vælger at dele: Dine oplysninger omfatter også de oplysninger, du vælger at dele på Facebook, f.eks. når du slår en statusopdatering op, overfører et billede eller kommenterer en vens historie.
Det omfatter også de oplysninger, du vælger at dele, når du udfører en handling, f.eks. når du tilføjer en ven, tilkendegiver, at du synes godt om en side eller et website, føjer et sted til din historie, søger efter venner ved hjælp af vores værktøjer til import af kontakter eller angiver, at du er i et forhold.
Dit navn, dine profilbilleder, dine coverbilleder, dit køn, dine netværk, dit brugernavn og dit bruger-id behandles på samme måde som oplysninger, du vælger at gøre offentlige.
Din fødselsdag giver os mulighed for at gøre forskellige ting, f.eks. vise dig indhold og annoncer, som passer til din alder.
Oplysninger, som andre deler om dig
Vi modtager oplysninger om dig fra dine venner og andre, f.eks. når de overfører dine kontaktoplysninger, slår et billede af dig op, tagger dig på et billede eller i en statusopdatering eller på et sted eller føjer dig til en gruppe.
Facebook-brugere gemmer og deler muligvis de oplysninger, som de har om dig og andre, f.eks. når de overfører og administrerer deres invitationer og kontakter.
Andre oplysninger, vi modtager om dig
Vi modtager også andre typer oplysninger om dig:
  • Vi modtager data om dig, så snart du interagerer med Facebook, f.eks. når du får vist en anden persons tidslinje, sender eller modtager en besked, søger efter en ven eller en side, klikker på, får vist eller på anden måde interagerer med indhold, bruger en Facebook-mobil-app eller køber Facebook-credits eller foretager andre køb gennem Facebook.
  • Når du slår indhold op på Facebook, f.eks. billeder og videoer, modtager vi muligvis yderligere relaterede data (eller metadata) om eksempelvis klokkeslættet, datoen og stedet for billed- eller videooptagelsen.
  • Vi modtager data fra den computer, mobiltelefon eller anden enhed, du bruger til at tilgå Facebook, herunder når flere brugere logger på fra samme enhed. Det omfatter muligvis din IP-adresse og andre oplysninger, f.eks. om din internettjeneste, din placering, hvilken type browser du bruger (herunder de tilhørende id'er), eller de sider, du besøger. Vi kan f.eks. få GPS-oplysninger eller andre stedoplysninger, så vi kan fortælle dig, hvis nogen af dine venner befinder sig i nærheden.
  • Vi modtager data, så snart du bruger et spil eller en applikation, besøger et website, som bruger Facebook-platformen, eller besøger et site med en Facebook-funktion, f.eks. et socialt tilføjelsesprogram, og somme tider gennem cookies. Det omfatter dato og klokkeslæt for dit besøg, den webadresse eller URL, du besøger, tekniske oplysninger om din IP-adresse og browser og dit operativsystem, og, hvis du er logget på Facebook, oplysninger om dit bruger-id.
  • Vi modtager nogle gange data fra vores annoncepartnere, kunder og andre tredjeparter, som hjælper os (eller dem) med at vise annoncer, forstå onlineaktivitet og generelt forbedre Facebook. En annoncør kan f.eks. videregive oplysninger om dig til os, f.eks. om hvordan du har reageret på en annonce på Facebook eller et andet site, for at måle effektiviteten og forbedre kvaliteten af annoncerne.
Vi sammenholder også data på baggrund af de oplysninger, vi allerede har modtaget om dig og dine venner. Vi kan f.eks. sammenholde data om dig for at bestemme, hvilke venner vi skal vise dig i dine nyheder, eller for at komme med forslag om tagging på de billeder, du slår op. Vi sammenholder din aktuelle by med GPS-oplysninger og andre stedoplysninger, vi har om dig, f.eks. for at fortælle dig og dine venner om personer eller begivenheder i nærheden eller til at komme med interessante tilbud til dig. Vi sammensætter muligvis også data om dig for at vise dig annoncer, som kunne være relevante for dig.
Når vi modtager din GPS-position, sammenholder vi den med andre stedoplysninger, vi har om dig, f.eks. din aktuelle by. Men vi opbevarer den kun, indtil vi ikke længere skal bruge den til at levere tjenester til dig, f.eks. opbevarer vi din seneste GPS-position for at kunne sende dig relevante notifikationer.
Vi videregiver kun data til vores annoncepartnere eller kunder, når vi har fjernet dit navn eller andre eventuelle oplysninger, som kan identificere dig personligt, eller har kombineret dem med andre personers data, så de ikke længere er knyttet til dig.
Offentlige oplysninger
Når vi bruger udtrykket "offentlige oplysninger" (som vi nogle gange blot kalder "oplysninger til alle"), mener vi de oplysninger, som du vælger at gøre offentlige, samt de oplysninger, som altid er offentligt tilgængelige.
Oplysninger, du vælger at gøre offentlige
At vælge at gøre dine oplysninger offentlige betyder præcist det, som det lyder til: alle, herunder personer uden for Facebook, kan se dem.
Når du vælger at gøre din oplysninger offentlige, betyder det også, at oplysningerne:
  • kan knyttes til dig (dvs. til dit navn, dine profilbilleder, dine coverbilleder, din tidslinje, dit bruger-id eller dit brugernavn) også uden for Facebook,
  • kan vises, når andre søger på Facebook eller på en offentlig søgemaskine,
  • vil være tilgængelige for Facebook-integrerede spil, applikationer og websites, som du og dine venner bruger, og
  • er tilgængelige for alle, som bruger vores API'er, f.eks. vores Graph API.
Nogle gange har du ikke mulighed for at vælge en målgruppe, når du slår noget op, f.eks. når du skriver på en sides væg eller kommenterer en nyhed, som bruger vores tilføjelsesprogram for kommentarer. Det skyldes, at nogle typer historier er offentlige historier som standard. Du kan som tommelfingerregel regne med, at hvis du ikke kan se et delingsikon, er oplysningerne offentligt tilgængelige.
Når andre deler oplysninger om dig, kan de også vælge at gøre det offentligt.
Oplysninger, som altid er offentligt tilgængelige
De typer oplysninger, som er angivet nedenfor, er altid offentligt tilgængelige og behandles på samme måde som oplysninger, du selv beslutter at gøre offentlige.
  • Navn: Det hjælper dine venner og familie med at finde dig. Hvis du er utryg ved at dele dit rigtige navn, kan du altid slette din konto.
  • Profilbilleder og coverbilleder: De hjælper dine venner og familie med at genkende dig. Hvis du ikke har lyst til at gøre billederne offentlige, kan du altid slette dem. Når du tilføjer et nyt profilbillede eller coverbillede, er det tidligere billede fortsat offentligt tilgængeligt i albummet med dine profilbilleder eller coverbilleder, medmindre du sletter det.
  • Netværk: Det hjælper dig med at se, hvem du deler oplysninger med, før du vælger "Venner og netværk" som en tilpasset målgruppe. Hvis du ikke har lyst til at gøre dit netværk offentligt, kan du forlade netværket.
  • Køn: Det gør det muligt for os at referere korrekt til dig.
  • Brugernavn og bruger-id: Disse oplysninger giver dig mulighed for at oprette et tilpasset link til din tidslinje eller side og modtage e-mail på din Facebook-e-mailadresse og hjælper med gøre Facebook-platformen mulig.
Brugernavne og bruger-id'er
Din Facebook-URL eller dit brugernavn er et specielt link til din tidslinje, som du kan give til personer eller slå op på eksterne websites. Brugernavne vises i URL-adressen på din tidslinje. Vi bruger også dit bruger-id til at identificere din Facebook-konto.
Hvis nogen har dit brugernavn eller bruger-id, kan vedkommende bruge det til at få adgang til oplysninger om dig via facebook.com-websitet. Hvis nogen f.eks. har dit brugernavn, kan vedkommende skrive facebook.com/brugernavn i browseren og se dine offentlige oplysninger og andet eventuelt indhold, som du har givet dem tilladelse til at se. Tilsvarende kan andre bruge dit brugernavn eller bruger-id til at få adgang til oplysninger om dig via vores API'er, f.eks. vores Graph API. De kan mere specifikt få adgang til dine offentlige oplysninger samt oplysninger om din aldersgruppe, dit sprog og dit land.
Hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger skal være tilgængelige for applikationer på platformen, kan du slå alle applikationer fra under dine privatindstillinger. Hvis du slår platformen fra, kan du ikke længere bruge spil eller andre applikationer, før du slår platformen til igen. Du kan få mere at vide om, hvilke oplysninger apps modtager, når du bruger dem, under Andre websites og applikationer.
Du kan få vist, hvilke oplysninger der er tilgængelige om dig via vores Graph API, blot ved at skrive https://graph.facebook.com/[bruger-id eller brugernavn]?metadata=1 i browseren.
Din Facebook-e-mailadresse omfatter dit offentlige brugernavn, f.eks.: username@facebook.com. Du kan bestemme, hvem der skal kunne starte en beskedtråd med dig, ved hjælp af indstillingen "Sådan opretter du forbindelse". Hvis der er angivet andre for den pågældende besked, kan disse personer også svare.
Sådan bruger vi de oplysninger, vi modtager
Vi bruger de oplysninger, vi modtager om dig, i forbindelse med de tjenester og funktioner, vi leverer til dig og andre brugere, f.eks. dine venner, vores partnere, de annoncører, som køber annoncer på sitet, og udviklerne bag de spil, applikationer og websites, du bruger. Vi bruger f.eks. de oplysninger, vi modtager om dig, til følgende:
  • som led i vores indsats for at beskytte sikkerheden på Facebook, dets produkter og tjenester samt integrerede produkter,
  • til at beskytte Facebooks eller andres rettigheder eller ejendom
  • til at vise dig funktioner og tjenester i relation til steder, f.eks. fortælle dig og dine venner, når der foregår noget i nærheden
  • til at måle og få indblik i effektiviteten for de annoncer, som du og andre får vist, samt til at vise relevante annoncer for dig
  • til at komme med forslag til dig og andre brugere på Facebook, f.eks.: forslag om, at din ven skal kunne bruge vores værktøj til at importere kontakter, fordi du har fundet venner ved hjælp af værktøjet, forslag om, at en anden bruger skal tilføje dig som ven, fordi brugeren har importeret den samme e-mailadresse som dig, eller forslag om, at din ven skal tagge dig på et billede, som vedkommende har overført, og
  • til intern drift, herunder fejlfinding, dataanalyse, test, forskning og forbedring af tjenesten.
Når du giver os denne tilladelse, giver du os ikke blot mulighed for at stille Facebook til rådighed, sådan som tjenesten er i dag, men også til at give dig innovative funktioner og tjenester, som vi udvikler fremover, og som bruger de oplysninger, vi modtager om dig, på nye måder.
Selvom du giver os tilladelse til at bruge de oplysninger, vi modtager om dig, tilhører alle dine oplysninger til enhver tid dig. Din tillid er vigtig for os, og vi deler derfor ikke de oplysninger, vi modtager om dig, med andre, medmindre vi har:
  • indhentet din tilladelse,
  • informeret dig om det, f.eks. gennem denne politik, eller
  • fjernet dit navn eller andre eventuelle oplysninger, som kan bruges til at identificere dig personligt.
For oplysninger, som andre deler om dig, gælder, at det er de personer, som har delt oplysningerne, der bestemmer, hvordan de skal deles.
Vi gemmer data, så længe det er nødvendigt, for at levere produkter og tjenester til dig og andre, herunder de oplysninger, som er beskrevet ovenfor. Oplysninger, som er knyttet til din konto, gemmes typisk, indtil din konto slettes. Vi informerer dig muligvis også om en eventuel særlig opbevaringspraksis for bestemte kategorier af data.
Vi kan foreslå, at din ven skal tagge dig på et billede, ved at scanne og sammenligne din vens billeder med de oplysninger, vi har fra andre billeder, du er tagget på. Det gør det muligt for os at komme med disse forslag. Du kan bestemme, om vi skal foreslå, at en anden bruger skal tagge dig på et billede, via indstillingerne "Sådan fungerer tags". Få mere at vide på: https://www.facebook.com/help/tag-suggestions
Sletning og deaktivering af din konto
Hvis du ønsker at stoppe med at bruge din konto, kan du enten deaktivere eller slette den.
Deaktiver
Når du deaktiverer din konto, sættes kontoen på pause. Andre brugere kan ikke længere se din tidslinje, men vi sletter ikke nogen af dine oplysninger. Når du deaktiverer din konto, beder du os om ikke at slette nogen af dine oplysninger, fordi du muligvis ønsker at aktivere din konto igen på et senere tidspunkt. Du kan deaktivere din konto på: https://www.facebook.com/editaccount.php
Dine venner kan stadig se dig på deres vennelister, mens din konto er deaktiveret.
Sletning
Når du sletter en konto, slettes den permanent fra Facebook. Det tager typisk en måned at slette en konto, men nogle oplysninger gemmes muligvis i sikkerhedskopier og logfiler i op til 90 dage. Du bør kun slette din konto, hvis du er helt sikker på, at du aldrig vil aktivere den igen. Du kan slette din konto på: https://www.facebook.com/help/contact.php?show_form=delete_account
Få mere at vide på: https://www.facebook.com/help/?faq=356107851084108
Visse oplysninger er nødvendige, for at vi skal kunne levere tjenester til dig, så vi sletter kun disse oplysninger, hvis du sletter din konto. Nogle af de ting, du foretager dig på Facebook, bliver ikke gemt på din konto, f.eks. opslag i en gruppe eller afsendelse af en besked til nogen (din ven vil måske stadig have en besked, du har sendt, selv efter du har slettet din konto). Disse oplysninger findes stadig, efter du har slettet din konto.
II. Deling og søgning efter dig på Facebook
Kontrol med alt det, du slår op
Hver gang du slår indhold op, f.eks. en statusopdatering, et billede eller en indcheckning, kan du vælge en bestemt målgruppe eller endda tilpasse din målgruppe. Det kan du gøre blot ved at klikke på delingsikonet og vælge, hvem der skal kunne se det.
Vælg dette ikon, hvis du vil gøre noget offentligt. At vælge at gøre noget offentligt betyder præcist det, som det lyder til. Det betyder, at alle, herunder personer uden for Facebook, kan se det eller få adgang til det.
Vælg dette ikon, hvis du vil dele med dine Venner på Facebook.
Vælg dette ikon, hvis du vil tilpasse din målgruppe. Du kan også bruge det til at skjule din historie for bestemte personer.
Hvis du tagger en anden, kan den pågældende person og vedkommendes venner se din historie, uanset hvilken målgruppe du har valgt. Det samme gælder, når du godkender et tag, som en anden har føjet til din historie.
Tænk altid, før du slår noget op. På samme måde som andre ting, du slår op på internettet eller sender i en e-mail, kan de oplysninger, du deler på Facebook, kopieres eller deles videre af enhver, som kan se dem.
Selvom du selv vælger, hvem du vil dele med, kan det være muligt for andre at udlede oplysninger om dig. Hvis du f.eks. skjuler din fødselsdag, så der ikke er nogen, der kan se den, men venner slår "tillykke med fødselsdagen" op på din tidslinje, kan det være muligt for andre at udlede din fødselsdag.
Når du kommenterer, tilkendegiver, at du synes godt om en andens historie, eller skriver på vedkommendes tidslinje, er det den pågældende person, som vælger målgruppen. Hvis en ven f.eks. slår en offentlig historie op, og du kommenterer den, er din kommentar offentlig. Du kan ofte se den målgruppe, som andre har valgt for deres historie, inden du slår en kommentar op, men den person, der har slået historien op, vil senere kunne ændre målgruppen.
Du kan bestemme, hvem der skal kunne se de Facebook-sider, du synes godt om, ved at gå til din tidslinje, klikke på boksen Synes godt om på tidslinjen og derefter klikke på "Rediger".
Nogle gange får du ikke vist et delingsikon, når du slår noget op, f.eks. når du skriver på en sides væg eller kommenterer en nyhed, som bruger vores tilføjelsesprogram for kommentarer. Det skyldes, at nogle typer historier er offentlige historier som standard. Du kan som tommelfingerregel regne med, at hvis du ikke kan se et delingsikon, er oplysningerne offentligt tilgængelige.
Kontrol over din tidslinje
Hver gang du tilføjer ting på din tidslinje, kan du vælge en bestemt målgruppe eller endda tilpasse din målgruppe. Det kan du gøre blot ved at klikke på delingsikonet og vælge, hvem der skal kunne se det.
Vælg dette ikon, hvis du vil gøre noget offentligt. At vælge at gøre noget offentligt betyder præcist det, som det lyder til. Det betyder, at alle, herunder personer uden for Facebook, kan se det eller få adgang til det.
Vælg dette ikon, hvis du vil dele med dine Venner på Facebook.
Vælg dette ikon, hvis du vil tilpasse din målgruppe. Du kan også bruge det til at skjule elementet for bestemte personer på din tidslinje.
Når du vælger en målgruppe for din venneliste, bestemmer du kun, hvem der skal kunne se hele vennelisten på din tidslinje. Vi kalder det kontrol med tidslinjesynlighed. Det skyldes, at din venneliste altid er tilgængelig for spil, applikationer og websites, du bruger, og dine venskaber er muligvis synlige andre steder, f.eks. på dine venners tidslinjer og i søgninger. Hvis du f.eks. vælger "Kun mig" som målgruppe for din venneliste, men din ven angiver sin venneliste til "Offentlig", kan alle se jeres forbindelse på din vens tidslinje.
Tilsvarende hvis du vælger at skjule dit køn, skjules denne oplysning kun på din tidslinje. Det skyldes, at vi på samme måde som de applikationer, som du og dine venner bruger, har brug for at kende dit køn, så vi kan referere korrekt til dig på sitet.
Når nogen tagger dig i en historie, f.eks. et billede, en statusopdatering eller en indcheckning, kan du vælge, om den pågældende historie skal vises på din tidslinje. Du kan enten godkende hver historie individuelt eller godkende alle de historier, som dine venner opretter. Hvis du godkender en historie og efterfølgende ændrer mening, kan du fjerne den fra din tidslinje.
Personer på Facebook kan muligvis se fælles venner, også selvom de ikke kan se hele din venneliste.
Nogle ting, f.eks. dit navn, dine profilbilleder og dine coverbilleder, har ikke delingsikoner, fordi de altid er offentligt tilgængelige. Du kan som tommelfingerregel regne med, at hvis du ikke kan se et delingsikon, er oplysningerne offentligt tilgængelige.
Søgning efter dig på Facebook
Vi gør det nemmere for dine venner at finde dig ved at tillade, at alle, som har dine kontaktoplysninger, f.eks. din e-mailadresse eller dit telefonnummer, kan finde dig via Facebooks søgefunktion, som findes øverst på de fleste sider, samt via andre værktøjer, som vi stiller til rådighed, f.eks. vores værktøjer til import af kontaktpersoner, også selvom du ikke har delt dine kontaktoplysninger med dem på Facebook.
Du kan vælge, hvem der skal kunne søge efter din tidslinje ved hjælp af den e-mailadresse eller det telefonnummer, du har tilføjet på din tidslinje, via dine privatindstillinger. Men husk, at hvis du vælger venner, er det kun dine eksisterende Facebook-venner, som kan finde dig på denne måde.
Indstillingen "Sådan opretter du forbindelse" angiver ikke, om personer skal kunne finde dig eller et link til din tidslinje, når de søger efter indhold, som de har tilladelse til at se, f.eks. et billede eller en historie, hvor du er tagget.
Adgang på telefoner og andre enheder
Når du deler oplysninger med dine venner eller andre, kan de muligvis synkronisere dem med eller få adgang til dem via deres mobiltelefoner eller andre enheder. Hvis du f.eks. deler et billede på Facebook, kan andre, som får vist det pågældende billede, gemme det ved hjælp af Facebooks værktøjer eller andre metoder, som er tilgængelige via deres enhed eller browser. Hvis du tilsvarende deler dine kontaktoplysninger med nogen eller inviterer en person til en begivenhed, kan vedkommende muligvis bruge Facebook eller tredjepartsapplikationer eller -enheder til at synkronisere disse oplysninger. Eller hvis en af dine venner har en Facebook-applikation på en af sine enheder, gemmes dine oplysninger (f.eks. indhold, som du slår op, eller billeder, som du deler) muligvis på denne enhed eller er tilgængelige via enheden.
Du bør kun dele oplysninger med personer, du har tillid til, fordi personerne kan gemme dine oplysninger eller dele dem videre med andre, herunder når de synkroniserer oplysningerne til en enhed.
Aktivitetslog
Din aktivitetslog er et sted, hvor du kan få vist de fleste af dine oplysninger på Facebook, herunder ting, som du har skjult på din tidslinje. Du kan bruge denne log til at administrere dit indhold. Du kan f.eks. slette historier, ændre målgruppen for dine historier eller forhindre, at en applikation kan offentliggøre indhold på din tidslinje på dine vegne.
Når du skjuler noget på din tidslinje, sletter du det ikke. Det betyder, at historien muligvis er synlig andre steder, f.eks. i dine venners nyheder. Hvis du vil slette en historie, som du har slået op, skal du vælge slettefunktionen.
Hvad dine venner deler om dig
Link og tags
Alle kan føje et link til en historie. Links er referencer til indhold på internettet, som kan være alt fra et website til en side eller tidslinje på Facebook. Hvis du f.eks. skriver en historie, kan du medtage et link til en blog, som du deltager i, eller et link til bloggerens tidslinje på Facebook. Hvis nogen klikker på et link til en anden persons tidslinje, er det kun de ting, som vedkommende har tilladelse til at se, der er synlige.
Et tag er en særlig type link til en persons tidslinje, som foreslår, at den taggede person tilføjer din historie på sin tidslinje. Hvis den taggede person ikke tilhører historiens målgruppe, tilføjes personen automatisk, så vedkommende kan se den. Alle kan tagge dig overalt. Når du er blevet tagget, kan du og dine venner se det, f.eks. i Nyheder eller ved søgning.
Du kan vælge, om en historie, som du er blevet tagget i, skal vises på din tidslinje. Du kan enten godkende hver historie individuelt eller godkende alle de historier, som dine venner opretter. Hvis du godkender en historie og efterfølgende ændrer mening, kan du til enhver tid fjerne den fra din tidslinje.
Hvis du ikke ønsker, at andre skal tagge dig, opfordrer vi dig til at fortælle det direkte til personerne. Hvis det ikke virker, har du mulighed for at blokere dem. Det forhindrer, at de kan tagge dig fremover.
Hvis du bliver tagget i et privat område, f.eks. i en besked eller en gruppe, er det kun de personer, der kan se det private område, som kan se tagget. Tilsvarende hvis du bliver tagget i en kommentar, er det kun de personer, der kan se kommentaren, som kan se tagget.
Grupper
Så snart du tilhører en gruppe, kan enhver i den pågældende gruppe føje dig til en underordnet gruppe. Når nogen føjer dig til en gruppe, bliver du angivet som "inviteret", indtil du besøger gruppen. Du kan til enhver tid forlade en gruppe, hvilket forhindrer, at andre kan føje dig til gruppen igen.
Om Sider
Facebook-sider er offentlige sider. Virksomheder bruger sider til at dele oplysninger om deres produkter. Kendte personer bruger sider til at tale om deres seneste projekter. Og fællesskaber bruger sider til at diskutere emner, som interesserer dem, herunder alt fra baseball til opera.
Sider er offentlige, så oplysninger, du deler med en side, er offentlige oplysninger. Det betyder, at hvis du f.eks. slår en kommentar op på en side, kan den pågældende kommentar bruges af sidens ejer uden for Facebook, og alle kan se den.
Når du synes godt om en side, opretter du en forbindelse til den pågældende side. Forbindelsen tilføjes på din tidslinje, og dine venner kan muligvis se den i deres nyheder. Du bliver muligvis også kontaktet af siden eller modtager opdateringer fra den, f.eks. i dine nyheder og dine beskeder. Du kan fjerne de sider, du synes godt om, via din tidslinje eller på siden.
Nogle sider omfatter indhold, som kommer direkte fra sideejeren. Sideejere kan gøre dette via onlinetilføjelsesprogrammer, f.eks. iframe, og det fungerer på samme måde som de spil og applikationer, du bruger via Facebook. Eftersom dette indhold kommer direkte fra sideejeren, kan den pågældende side muligvis indsamle oplysninger om dig på samme måde som websites.
Sideadministratorer har muligvis adgang til indbliksdata, som giver dem generelle oplysninger om de personer, der besøger deres side (i modsætning til oplysninger om bestemte personer). De ved muligvis også, når du har oprettet forbindelse til deres side, fordi du har tilkendegivet, at du synes godt om siden eller har slået en kommentar op.
III. Andre websites og applikationer
Om Facebook-platformen
Facebook-platformen (eller blot platformen) er en betegnelse for, hvordan vi hjælper dig med at dele dine oplysninger med de spil, applikationer og websites, som du og dine venner bruger. Facebook-platformen giver dig også mulighed for at tage dine venner med dig, så du kan holde kontakten med dem uden for Facebook. På disse to måder hjælper Facebook-platformen med at gøre dine oplevelser på internettet mere personlige og sociale.
Husk, at disse spil, applikationer og websites oprettes og vedligeholdes af andre virksomheder og udviklere, som ikke er en del af Facebook, så du skal altid sørge for at læse deres vilkår for tjenesten samt deres politikker for beskyttelse af personlige oplysninger.
Kontrol med, hvilke oplysninger du deler med applikationer
Når du opretter forbindelse til et spil, en applikation eller et website, f.eks. bruger et spil, logger på et website ved hjælp af din Facebook-konto eller føjer en applikation til din tidslinje, videregiver vi dine grundlæggende oplysninger, herunder dit bruger-id samt dine venners bruger-id'er (eller din venneliste) og dine offentlige oplysninger, til spillet, applikationen eller websitet (også kaldet "applikationer" eller "apps").
Din venneliste hjælper applikationen med at gøre din brugeroplevelse mere social, fordi den giver dig mulighed for at finde dine venner på den pågældende applikation. Dit bruger-id hjælper applikationen med at gøre din oplevelse personlig, fordi den kan oprette forbindelse til din konto på den pågældende applikation med din Facebook-konto, og den kan få adgang til dine grundlæggende oplysninger, herunder dine offentlige oplysninger og din venneliste. Det omfatter de oplysninger, du vælger at gøre offentlige, samt de oplysninger, som altid er offentligt tilgængelige. Hvis applikationen har brug for yderligere oplysninger, f.eks. dine historier, billeder eller Synes godt om-tilkendegivelser, skal den bede om din specifikke tilladelse.
Indstillingen "Apps, du bruger" giver dig mulighed for at kontrollere de applikationer, du bruger. Du kan se de tilladelser, du har givet disse applikationer, sidste gang, en applikation har haft adgang til dine oplysninger, samt Facebook-målgruppen for dine historier på tidslinjen og den aktivitet, som applikationen slår op på dine vegne. Du kan også fjerne applikationer, som du ikke længere ønsker, eller stoppe alle platformapplikationer. Når du stopper alle platformapplikationer, videregives dit bruger-id ikke længere til disse applikationer, heller ikke selvom dine venner bruger applikationerne. Du kan dog ikke længere bruge spil, applikationer eller websites via Facebook.
Første gang du besøger en app, videregiver Facebook oplysninger til app'en om dit sprog og dit land, og om du er under 18 år, mellem 18-20 år eller 21 år eller ældre. Aldersinterval giver apps mulighed for at give dig alderspassende indhold. Hvis du installerer app'en, får den adgang til de oplysninger, du har delt, herunder til at gemme og opdatere dem. De apps, du har installeret, kan opdatere de grundlæggende oplysninger, de har registreret om dig, herunder din alder, dit sprog og dit land. Hvis du ikke har brugt en app et stykke tid, kan den ikke fortsætte med at opdatere de andre oplysninger, du har givet dem adgang til. Få mere at vide på: https://www.facebook.com/help/how-apps-work
Nogle gange anmoder en spilkonsol, en mobiltelefon eller en anden enhed muligvis om tilladelse til at dele bestemte oplysninger med de spil og applikationer, du bruger på enheden. Hvis du accepterer dette, kan disse applikationer ikke få adgang til andre oplysninger om dig uden at bede om specifik tilladelse til det fra dig eller dine venner.
Sites og apps, som bruger umiddelbar personalisering, modtager dit bruger-id og din venneliste, når du besøger dem.
Du kan til enhver tid fjerne apps, som du har installeret, ved hjælp af dine app-indstillinger på: https://www.facebook.com/settings/?tab=applications. Men husk, at apps muligvis stadig kan få adgang til dine oplysninger, når personer, du deler med, bruger dem. Hvis du har fjernet en applikation og ønsker, at den skal slette de oplysninger, du allerede har delt med den, opfordrer vi dig til at kontakte applikationen og anmode om, at den sletter oplysningerne. Gå til applikationens side på Facebook eller til applikationens website for at få mere at vide om app'en.
Bestem, hvad der skal deles, når de personer, du deler med, bruger applikationer
På samme måde som når du deler oplysninger via e-mail eller andre steder på internettet, kan de oplysninger, du deler på Facebook, deles videre med andre. Det betyder, at hvis du deler noget på Facebook, kan enhver, som kan se det, dele det med andre, herunder de spil, applikationer og websites, de bruger.
Dine venner og andre personer, du deler oplysninger med, ønsker ofte at dele dine oplysninger med applikationer for at gøre deres oplevelse på disse applikationer mere personlige og sociale. En af dine venner kan f.eks. ønske at bruge en musikapplikation, som giver vedkommende mulighed for at se, hvad vennerne lytter til. Den pågældende ven ønsker muligvis at få fuldt udbytte af applikationen ved at videregive sin venneliste til applikationen, herunder dit bruger-id, så applikationen ved, hvilke af vedkommendes venner der også bruger den. Din ven ønsker muligvis også at dele den musik, som du har tilkendegivet, at du synes godt om, på Facebook. Hvis du har gjort disse oplysninger offentlige, kan applikationen få adgang til dem på lige fod med alle andre. Men hvis du kun har delt dine Synes godt om-tilkendegivelser med dine venner, kan applikationen bede din ven om tilladelse til at dele dem.
Du kan kontrollere de fleste af de oplysninger, som andre kan dele med applikationer, de bruger, ved hjælp af siden "Annoncer, apps og websites". Disse indstillinger giver dig dog ikke mulighed for at begrænse adgangen til dine offentlige oplysninger og din venneliste.
Hvis du ønsker at blokere applikationer helt, så de ikke modtager oplysninger om dig, når dine venner eller andre bruger dem, skal du slå alle applikationer på platformen fra. Det betyder, at du ikke længere kan bruge nogen Facebook-integrerede tredjepartsspil, applikationer eller websites.
Hvis en applikation anmoder en anden person om tilladelse til at få adgang til dine oplysninger, har applikationen kun tilladelse til at bruge disse oplysninger i forbindelse med den person, som har givet tilladelsen, og ikke andre.
Login på et andet site ved hjælp af Facebook
Facebook-platformen giver dig mulighed for at logge på andre applikationer og websites ved hjælp af din Facebook-konto. Når du logger på ved hjælp af Facebook, videregiver vi dit bruger-id til sitet (på samme måde, som når du opretter forbindelse til en anden applikation), men vi deler ikke din e-mailadresse eller adgangskode med det pågældende website via denne proces.
Hvis du allerede har en konto på det pågældende website, kan sitet muligvis også oprette forbindelse til denne konto med din Facebook-konto. Det gør det nogle gang ved hjælp af en såkaldt "e-mail-hash", som minder om at søge efter en person på Facebook ved hjælp af en e-mailadresse. I dette tilfælde er e-mailadresserne dog hash-tekst, så der ikke deles nogen faktiske e-mailadresser mellem Facebook og websitet.
Sådan virker det
Websitet sender via en hash-version af din e-mailadresse, og vi matcher den med en database med e-mailadresser, som vi også har som hash. Hvis der findes et match, videregiver vi det bruger-id, der er knyttet til e-mailadressen, til websitet. På denne måde kan websitet knytte din Facebook-konto til din konto på det pågældende website, når du logger på websitet ved hjælp af Facebook.
Om sociale tilføjelsesprogrammer
Sociale tilføjelsesprogrammer er knapper, bokse og historier, f.eks. knappen Synes godt om, som andre websites kan bruge til at præsentere Facebook-indhold for dig og give dig en mere social og personlig brugeroplevelse. Selvom du får vist disse knapper, bokse og historier på andre sites, kommer indholdet direkte fra Facebook.
Tilføjelsesprogrammer fungerer nogle gange på samme måde som applikationer. Du kan genkende et af disse tilføjelsesprogrammer på, at det beder om din tilladelse til at få adgang til dine oplysninger eller til at offentliggøre oplysninger på Facebook. Hvis du f.eks. bruger et tilføjelsesprogram til registrering på et website, anmoder tilføjelsesprogrammet om tilladelse til at dele dine grundlæggende oplysninger med websitet for at gøre det nemmere for dig at registrere dig på websitet. Tilsvarende hvis du bruger et tilføjelsesprogram til at tilføje indhold på tidslinjen, beder tilføjelsesprogrammet om tilladelse til at offentliggøre historier om dine aktiviteter på det pågældende website på Facebook.
Hvis du gør noget offentligt med et tilføjelsesprogram, f.eks. slår en offentlig kommentar op på et aviswebsite, kan dette website få adgang til din kommentar samt dit bruger-id på samme måde som alle andre.
Hvis du slår noget op ved hjælp af et socialt tilføjelsesprogram, og du ikke kan se et delingsikon, bør du antage, at historien er offentlig. Hvis du f.eks. slår en kommentar op på et site via et Facebook-tilføjelsesprogram for kommentarer, er din historie offentlig, og alle, herunder websitet, kan se den.
Websites, som bruger sociale tilføjelsesprogrammer, er nogle gange informeret om din aktivitet i det sociale tilføjelsesprogram. De ved f.eks. måske, hvis du har klikket på knappen Synes godt om i et socialt tilføjelsesprogram.
Vi modtager data, når du besøger et website med et socialt tilføjelsesprogram. Vi opbevarer disse data i op til maksimalt 90 dage. Vi fjerner derefter dit navn eller andre eventuelle data, som kan bruges til at identificere dig personligt, fra dataene, eller kombinerer dem med andre personers data, så de ikke længere er knyttet til dig. Få mere at vide på: https://www.facebook.com/help/social-plugins
Om umiddelbar personalisering
Umiddelbar personalisering er en metode, som Facebook bruger til at hjælpe partnere, f.eks. Bing og Rotten Tomatoes, med at give brugerne en oplevelse, som er mere personlig og social for brugere, der er logget på, end den oplevelse, et socialt tilføjelsesprogram kan tilbyde, både på og uden for Facebook. Når du besøger et site eller en app med umiddelbar personalisering, kender sitet eller app'en visse oplysninger om dig og dine venner fra det øjeblik, du ankommer. Det skyldes, at sites og apps, som bruger umiddelbar personalisering, har adgang til dit bruger-id, din venneliste og dine offentlige oplysninger.
Første gang du besøger et site eller en app med umiddelbar personalisering, får du vist en notifikation om, at det pågældende site eller den pågældende app samarbejder med Facebook om at give dig en personlig oplevelse.
Notifikationen giver dig mulighed for at deaktivere eller stoppe umiddelbar personalisering for det pågældende site eller den pågældende app. Hvis du gør det, er sitet eller app'en forpligtet til at slette alle de oplysninger, der er modtaget om dig fra Facebook som led i umiddelbar personalisering. Vi forhindrer endvidere, at det pågældende site kan få adgang til dine oplysninger fremover, heller ikke når dine venner bruger sitet.
Hvis du ikke ønsker, at partner-sites og -apps skal bruge umiddelbar personalisering, kan du deaktivere umiddelbar personalisering på siden "Annoncer, apps og websites".
Hvis du deaktiverer umiddelbar personalisering, kan eksterne partnerwebsites og -apps ikke få adgang til dine offentlige oplysninger, heller ikke når dine venner besøger de pågældende sites.
Hvis du deaktiverer et site eller en app med umiddelbar personalisering, efter du besøgt sitet eller brugt app'en nogle gange (eller efter du har givet det specifik tilladelse til at få adgang til dine data), slettes de data, der er modtaget gennem Facebook, ikke automatisk. Men sitet er i henhold til vores fælles aftale forpligtet til at slette dine data, hvis du anmoder om det.
Sådan virker det
En potentiel partner, som ønsker at deltage i programmet med umiddelbar personalisering, skal indgå en aftale med os, som har til formål at beskytte dine personlige oplysninger. Denne aftale kræver f.eks., at partneren sletter dine data, hvis du deaktiverer umiddelbar personalisering, første gang du besøger sitet eller app'en. Den forhindrer også, at partneren kan få adgang til oplysninger om dig, indtil du eller din ven besøger partnerens site.
Vores partnere inden for umiddelbar personalisering bruger nogle gange en proces med en e-mail-hash til at se, om nogle af deres brugere er på Facebook, og indhente disse brugeres bruger-id'er. Denne proces minder om at søge efter en person på Facebook ved hjælp af en e-mailadresse dog med den forskel, at e-mailadresserne er hash-tekst, så der ikke udveksles nogen faktiske e-mailadresser. Partneren er også aftalemæssigt forpligtet til ikke at bruge dit bruger-id til noget andet formål end til at knytte det til din konto, indtil du eller dine venner besøger sitet.
Når du besøger et site eller en app med umiddelbar personalisering, videregiver vi dit bruger-id og din venneliste til sitet eller app'en sammen med oplysninger om din aldersgruppe, din landestandard og dit køn. Sitet eller app'en kan derefter knytte din konto hos den pågældende partner sammen med dine venners konti for at gøre sitet eller app'en umiddelbart social. Sitet kan også få adgang til offentlige oplysninger, som er knyttet til et hvilket som helst af de bruger-id'er, det modtager, og bruge oplysningerne til umiddelbar personalisering. Hvis der f.eks. er tale om et musik-site, kan det få adgang til dine musikinteresser for at foreslå sange, som kunne være noget for dig, og til dine venners musikinteresser for at fortælle dig, hvad de lytter til. Det kan naturligvis kun få adgang til dine og dine venners musikinteresser, hvis de er offentlige. Hvis sitet eller app'en ønsker yderligere oplysninger, skal der indhentes en specifik tilladelse fra dig.
Offentlige søgemaskiner
Indstillingen for offentlig søgning bestemmer, om personer, der angiver dit navn på en offentlig søgemaskine, skal kunne se din offentlige tidslinje, herunder i sponsorerede resultater. Du kan finde indstillingen for offentlig søgning på siden "Annoncer, apps og websites".
Denne indstilling gælder ikke for søgemaskiner, som har adgang til dine oplysninger som en applikation via Facebook-platformen.
Hvis du deaktiverer indstillingen for offentlig søgning og søger efter dig selv på en offentlig søgemaskine, kan du muligvis stadig se en forhåndsvisning af din tidslinje. Det skyldes, at nogle søgemaskiner cachelagrer oplysninger i en bestemt periode. Du kan få mere at vide om, hvordan du anmoder om, at en søgemaskine skal fjerne dine cachelagrede oplysninger, på: https://www.facebook.com/help/?faq=13323
IV. Sådan fungerer annoncering og sponsorerede historier
Personaliserede annoncer
Vi deler ikke dine oplysninger med annoncører, medmindre du giver os udtrykkelig tilladelse til det. Som beskrevet i denne politik deler vi muligvis dine oplysninger, når vi har fjernet eventuelle oplysninger, som identificerer dig personligt, eller kombinerer dem med andre oplysninger, så de ikke længere kan bruges til at identificere dig personligt.
Vi bruger de oplysninger, vi modtager til at vise annoncer og gøre dem mere relevante for dig. Det omfatter alle de ting, du deler og foretager dig på Facebook, f.eks. de sider, du synes godt om, nøgleord fra dine historier eller de ting, vi udleder på baggrund af din brug af Facebook. Få mere at vide på: https://www.facebook.com/help/?page=226611954016283
Når en annoncør opretter en annonce, kan vedkommende vælge en målgruppe baseret på sted, demografi, Synes godt om-tilkendegivelser, nøgleord og andre eventuelle oplysninger, vi modtager eller har kendskab til om dig og andre brugere. En annoncør kan f.eks. vælge en målgruppe bestående af kvinder i alderen 18-35 år, som bor i USA, og som synes godt om basketball. En annoncør kan også vælge at målrette mod visse emner eller nøgleord, f.eks. "musik" eller endda personer, der synes godt om en bestemt sang eller kunstner.
Prøv værktøjet selv, og se, hvordan annoncører kan målrette annoncer, samt hvilke oplysninger de kan se, på: https://www.facebook.com/ads/create/
Hvis annoncøren vælger at køre annoncen (kaldes også at afgive ordren), viser vi annoncen for personer, som opfylder de kriterier, som annoncøren har valgt, men vi fortæller ikke annoncøren, hvem disse personer er. Det betyder, at hvis en person får vist eller på anden måde interagerer med annoncen, ved annoncøren f.eks., at der er tale om en kvinde mellem 18 og 35 år, som bor i USA, og som synes godt om basketball. Men vi giver ikke annoncøren yderligere oplysninger om personen.
Når annoncen kører, opretter vi rapporter til annoncørerne om deres annoncers effektivitet. Vi giver f.eks. annoncørerne rapporter om, hvor mange brugere der har fået vist eller klikket på deres annoncer. Men disse rapporter er anonyme. Vi fortæller ikke annoncører, hvem der har fået vist eller klikket på deres annoncer.
Annoncører gemmer nogle gange cookies på din computer for at gøre deres annoncer mere effektive. Få mere at vide om cookies, pixel og andre systemteknologier.
Vi giver nogle gange annoncører lov til at målrette deres annoncer mod en bestemt kategori af brugere, f.eks. "biografgængere" eller "science fiction-fans". Det gør vi ved at samle egenskaber, som, vi mener, er relateret til den pågældende kategori. Hvis en person f.eks. synes godt om siden "Star Trek" og nævner "Star Wars", når de checker ind i en biograf, får det os muligvis til at konkludere, at der er tale om en science fiction-fan. Annoncører med science fiction-film kan f.eks. bede os om at målrette mod "science fiction-fans". Så vil vi målrette mod denne gruppe, som måske omfatter dig. Eller hvis du synes godt om sider, der omhandler biler, og nævner et bestemt bilmærke i et opslag, vil vi måske placere dig i en "potentiel bilkøber"-kategori og målrette et bilmærke mod denne gruppe, som vil omfatte dig.
Annoncer + social kontekst
Facebook-annoncer parres nogle gange med sociale handlinger, som dine venner har foretaget. Vi kan f.eks. parre en annonce for en sushi-restaurant med en nyhed om, at en af dine venner synes godt om restaurantens Facebook-side.
Det er den samme type nyhed som dem, der vises i dine nyheder, men vi anbringer den ved siden af en betalt annonce for at gøre annoncen mere relevant og interessant.
Når du vises i en af disse nyheder, parrer vi det kun med annoncer, som vi viser for dine venner. Hvis du ikke ønsker at blive vist i historier, som parres med Facebook-annoncer, kan du fravælge dette ved hjælp af "Rediger indstillinger for sociale annoncer".
Få at vide, hvad der sker, når du klikker på "Synes godt om" i en annonce eller på en annoncørs Facebook-side, på: https://www.facebook.com/help/?faq=19399
Vi viser muligvis annoncer, herunder annoncer med social kontekst (eller blot social kontekst), på andre sites. Disse annoncer fungerer på samme måde som de annoncer, vi viser på Facebook, og vi videregiver ikke nogen af dine oplysninger til annoncørerne. Det er kun de personer, der kan se Facebook-handlingerne (f.eks. på din tidslinje), der får vist det således.
Indstillingen "Vis mine sociale handlinger i Facebook-annoncer" kontrollerer kun annoncer med social kontekst. Den kontrollerer ikke sponsorerede historier, annoncer eller oplysninger om Facebooks tjenester og funktioner eller andet Facebook-indhold.
Spil, applikationer og websites kan vise annoncer direkte for dig eller hjælpe os med at vise annoncer for dig eller andre, hvis de har oplysninger om dig, f.eks. dit bruger-id eller din e-mailadresse.
Sponsorerede historier
Mange af de ting, du foretager dig på Facebook, f.eks. tilkendegiver, at du synes godt om en side, slås op på din tidslinje og deles i Nyheder. Men der er meget at læse i Nyheder. Vi tillader derfor, at personer sponsorerer dine historier for at sikre, at dine venner ser dem. Hvis du f.eks. svarer på en invitation til en begivenhed, som afholdes af en lokal restaurant, ønsker restauranten muligvis at sikre, at dine venner ser det, så de også har mulighed for at deltage.
Hvis de vælger at sponsorere en historie, vises historien på det sted, hvor annoncer normalt vises, eller i dine nyheder under overskriften "Sponsorerede historier" eller en tilsvarende overskrift. Kun personer, som kan se den oprindelige historie, kan se den sponsorerede historie, og der deles ingen personlige oplysninger om dig eller dine venner med sponsoren.
Indstillingen "Vis mine sociale handlinger i Facebook-annoncer" kontrollerer kun annoncer med social kontekst. Den kontrollerer ikke sponsorerede historier, annoncer eller oplysninger om Facebooks tjenester og funktioner eller andet Facebook-indhold.
Facebook-indhold
Vi kan godt lide at fortælle dig om nogle af de funktioner og værktøjer, som dine venner bruger på Facebook, så vi kan give dig en bedre brugeroplevelse. Hvis en af dine venner f.eks. bruger værktøjet Find venner til at søge efter flere venner på Facebook, fortæller vi dig muligvis om det for at opfordre dig til selv at prøve værktøjet. Det betyder naturligvis, at din ven tilsvarende får vist forslag baseret på de ting, som du foretager dig. Men vi bestræber os på kun at vise forslaget til de venner, som, vi mener, kunne have gavn af at vide det.
Indstillingen "Vis mine sociale handlinger i Facebook-annoncer" kontrollerer kun annoncer med social kontekst. Den kontrollerer ikke sponsorerede historier, annoncer eller oplysninger om Facebooks tjenester og funktioner eller andet Facebook-indhold.
V. Cookies, pixel og andre lignende teknologier
Cookies er små datastykker, som gemmes på din computer, mobiltelefon eller anden enhed. Pixel er små blokke med kode på websider, som f.eks. bruges til at give en anden server tilladelse til at måle visning af en webside, og som ofte bruges sammen med cookies.
Vi bruger teknologier som cookies, pixel og lokal lagring (som minder om en cookie, men indeholder flere oplysninger) i din browser eller på din enhed til at levere og få indblik i forskellige produkter og tjenester . Få mere at vide på: https://www.facebook.com/help/cookies
Vi bruger bl.a. disse teknologier til følgende:
  • Til at gøre Facebook nemmere og hurtigere at bruge
  • Til at aktivere funktioner og gemme oplysninger om dig (herunder på din enhed eller i browserens cache) og din brug af Facebook
  • Til at vise, få indblik i og forbedre vores annoncering
  • Til at overvåge og få indblik i, hvordan vores produkter og tjenester bruges og
  • Til at beskytte dig, andre og Facebook.
Vi bruger f.eks. cookies til at fortælle os, at du er logget på Facebook, til at hjælpe dig med at bruge sociale tilføjelsesprogrammer og delingsknapper eller til at fortælle os, hvornår du interagerer med vores annonce- eller platformpartnere.
Vi beder muligvis annoncører eller andre partnere om at vise annoncer eller tjenester, og Facebook eller den pågældende tredjepart gemmer i den forbindelse muligvis en cookie, en pixel eller en tilsvarende teknologi på din computer, mobiltelefon eller anden enhed, men vi deler ikke oplysninger, som identificerer dig personligt, med annoncører.
De fleste virksomheder på internettet bruger cookies eller andre tilsvarende teknologier, herunder vores annonce- og platformpartnere. Vores platformpartnere, annoncører eller sideadministratorer kan f.eks. bruge cookies eller lignende teknologier, når du åbner deres apps, annoncer, sider eller andet indhold.
Cookies og ting som lokal lagring er med til at få Facebook til at fungere, f.eks. ved at få sider til at blive indlæst hurtigere, fordi der bliver gemt bestemt indhold i din browser, eller ved at hjælpe os med at godkende dig for levering af personaliseret indhold.
Du kan finde flere oplysninger om annoncørers generelle brug af cookies og de valgmuligheder, de stiller til rådighed, på Network Advertising Initiative-websitet på http://www.networkadvertising.org/managing/opt_out.asp, Digital Advertising Alliance-websitet på http://www.aboutads.info/, Internet Advertising Bureau-websitet (USA) på http://www.iab.net eller Internet Advertising Bureau-websitet (EU) på http://youronlinechoices.eu/.
Du kan fjerne eller blokere cookies eller andre lignende teknologier eller blokere eller fjerne data, der er gemt på din computer eller enhed, f.eks. ved hjælp af indstillingerne i browseren, men det påvirker muligvis din adgang til at bruge Facebook eller andre websites og apps.
VI. Andet, du bør vide
Safe Harbor
Facebook overholder bestemmelserne i amerikansk-europæiske og amerikansk-schweiziske Safe Harbor som angivet af handelsministeriet vedrørende indsamling, brug og opbevaring af data fra Den Europæiske Union. Du kan se vores certificering på det amerikanske handelsministeriums Safe Harbor-website på: https://safeharbor.export.gov/list.aspx. Vores deltagelse i Safe Harbor-programmet betyder, at vi er forpligtet til at løse de eventuelle tvister, du måtte have med os i relation til vores politikker og fremgangsmåder, via TRUSTe. Hvis du ønsker at kontakte TRUSTe, kan du gøre det på:https://feedback-form.truste.com/watchdog/request
Kontakte os med spørgsmål eller tvister
Hvis du har spørgsmål eller klager vedrørende vores politik for brug af data eller den tilhørende praksis, er du velkommen til at skrive til os på 1601 Willow Road, Menlo Park, CA 94025, hvis du er bosiddende i USA eller Canada, eller på Facebook Ireland Ltd., Hanover Reach, 5-7 Hanover Quay, Dublin 2 Irland, hvis du bor uden for USA eller Canada. Alle er endvidere velkomne til at kontakte os via denne Hjælp-side: https://www.facebook.com/help/contact_us.php?id=173545232710000
Imødekommelse af officielle anmodninger og forebyggelse af skade
Vi åbner, gemmer og deler muligvis dine oplysninger i forbindelse med eksempelvis ransagningskendelser, retskendelser eller stævninger, hvis vi er i god tro om, at vi er pålagt dette i henhold til gældende lov. Det gælder også for officielle retlige anmodninger fra jurisdiktioner uden for USA, hvis vi er i god tro om, at en sådan videregivelse er påkrævet i henhold til gældende lov i den pågældende jurisdiktion, påvirker brugerne i den pågældende jurisdiktion og er i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder. Vi åbner, gemmer og deler muligvis også oplysninger, når vi er i god tro om, at dette er nødvendigt for at registrere, forebygge og håndtere svindel og andre ulovlige aktiviteter, for at beskytte os selv, dig og andre, herunder som led i undersøgelser, og for at forebygge dødsfald eller en overhængende risiko for legemsbeskadigelse. Oplysninger, som vi modtager om dig, herunder oplysninger om pengetransaktioner i forbindelse med køb, der er foretaget med Facebook-credits, kan tilgås, behandles og opbevares i en længere periode, hvis der er tale om en retlig anmodning eller forpligtelse, en offentlige undersøgelse eller en undersøgelse af en mulig overtrædelse af vores vilkår eller politikker eller på anden måde for at forebygge skade.
Anmodninger om adgang
Du kan få adgang til og redigere de fleste af de personlige data, der er gemt om dig på Facebook, ved at logge på din konto og få vist din tidslinje og aktivitetslog. Du kan også downloade en kopi af dine personlige oplysninger ved at gå til "Kontoindstillinger", klikke på "Download en kopi af dine Facebook-data" og derefter klikke på linket til dit udvidede arkiv. Få mere at vide på: https://www.facebook.com/help/?faq=226281544049399
Notifikationer og andre beskeder
Vi sender dig muligvis notifikationer og andre beskeder ved hjælp af de kontaktoplysninger, vi har om dig, f.eks. din e-mailadresse. Du kan kontrollere de fleste af de notifikationer, du modtager, herunder fra sider, du synes godt om, og applikationer, du bruger, ved hjælp af dine indstillinger for "Notifikationer".
Find Venner
Vi tilbyder værktøjer, som du kan bruge til at overføre dine venners kontaktoplysninger, så du og andre kan finde venner på Facebook og invitere venner, som ikke bruger Facebook, til at oprette en profil. Hvis du ikke ønsker, at vi skal gemme disse oplysninger, kan du finde flere oplysninger på denne Hjælp-side: https://www.facebook.com/contact_importer/remove_uploads.php
Hvis du oplyser din adgangskode til os, sletter vi den, når du har overført dine venners kontaktoplysninger.
Invitationer
Når du inviterer en ven til at oprette en profil på Facebook, sender vi en besked på dine vegne i dit navn samt op til to påmindelser. Vi medtager muligvis også navne og billeder af andre personer, som din ven muligvis kender på Facebook. Invitationen giver også din ven mulighed for at fravælge yderligere invitationer til at oprette en profil på Facebook.
Omdannelse af en konto til et mindesmærke
Vi omdanner muligvis en konto, som tilhører en afdød person, til et mindesmærke. Når vi omdanner en konto til et mindesmærke, bevarer vi tidslinjen på Facebook, men begrænser adgangen til den samt visse funktioner. Du kan anmelde en afdød persons tidslinje på: https://www.facebook.com/help/contact.php?show_form=deceased
Vi kan lukke en konto, hvis vi modtager en formel anmodning, som opfylder bestemte kriterier.
Tjenesteudbydere
Vi videregiver dine oplysninger til personer og virksomheder, som hjælper os med at levere, forstå og forbedre de tjenester, vi tilbyder. Vi kan f.eks. bruge eksterne leverandører til at hoste vores website, vise billeder og videoer, behandle betalinger, analysere data, måle effektiviteten af annoncer eller vise søgeresultater. I nogle tilfælde stiller vi tjenesten til rådighed sammen med en anden virksomhed, f.eks. Facebook Marketplace. I alle tilfælde er vores partnere forpligtet til kun at bruge dine oplysninger i overensstemmelse med den aftale, vi har indgået med dem, samt denne politik for brug af data.
Sikkerhed og fejl
Vi gør vores bedste for at beskytte dine oplysninger, men vi har brug for din hjælp. Du kan finde en detaljeret beskrivelse af, hvordan du kan bevare sikkerheden på Facebook, på Facebooks side om sikkerhed. Vi bestræber os på at beskytte sikkerheden på Facebook og undgå afbrydelser og fejl, men vi kan ikke give nogen garanti vedrørende vores tjenester eller produkter.
Ejerskabsændring
Hvis ejerskabet af din virksomhed ændres, overfører vi muligvis dine oplysninger til den nye ejer, så de kan fortsætte med at benytte tjenesten. De skal dog stadig overholde de bestemmelser, vi har angivet i denne politik for brug af data.
Meddelelse om ændringer
Hvis vi foretager ændringer i denne politik for brug af data, får du besked om det via opslag her og på siden for Facebooks sitestyring. Hvis der er tale om betydelige ændringer, giver vi dig særskilt besked om det afhængigt af omstændighederne. Du kan sikre, at du får direkte besked, ved at tilkendegive, at du synes godt om siden for Facebooks sitestyring.
Mulighed for at kommentere og stemme
Medmindre vi foretager en ændring af juridiske eller administrative grunde eller for at korrigere en unøjagtig udtalelse, har du som udgangspunkt syv (7) dage til at sende os dine kommentarer om ændringen. Hvis vi modtager mere end 7.000 kommentarer til en bestemt ændring, organiserer vi en afstemning om ændringen. Afstemningen vil være bindende for os, hvis mere end 30 % af alle aktive registrerede brugere på datoen for meddelelsen stemmer.
Oplysninger til brugere uden for USA og Canada
Virksomhedsoplysninger: Websitet www.facebook.com og tjenesterne på disse sider stilles til rådighed for brugere uden for USA og Canada via Facebook Ireland Ltd., Hanover Reach, 5-7 Hanover Quay, Dublin 2 Irland. Virksomheden Facebook Ireland Ltd. er etableret og registreret som et anpartsselskab i Irland med virksomhedsnummeret 462932 og er den data-controller, der er ansvarlig for dine personlige oplysninger.
Direktion: Cipora Herman (amerikaner), Theodore Ullyot (amerikaner).
Dine rettigheder i henhold til lovgivningen i Californien
Lovgivningen i Californien gør det muligt for indbyggerne i Californien at anmode om at få oplyst, hvilke personlige oplysninger en virksomhed deler med tredjeparter i relation til disse tredjeparters markedsføring. Facebook deler ikke dine oplysninger med tredjeparter i relation til disse tredjeparters egen og uafhængige markedsføring, medmindre vi har indhentet din tilladelse til at gøre det. Få mere at vide om de oplysninger, vi modtager, og hvordan de bruges, samt om andre websites og applikationer. Hvis du har spørgsmål om vores praksis for deling eller dine rettigheder i henhold til lovgivningen i Californien, kan du skrive til os på 1601 Willow Road, Menlo Park, CA 94025, USA, eller kontakte os via denne Hjælp-side: https://www.facebook.com/help/contact_us.php?id=173545232710000